Greve Trim

Søg

Gå til indhold

Sommerløb

Tilmelding


Kære løbekammerat

Foråret er over os og mange af jer har allerede deltaget i de første løb og måske allerede nået forårets løbe mål.
Inden vi ser os om drager vi alle på en velfortjent sommerferie oven på en meget kold og for mange af os hård træningsvinter.
Men inden vi kommer så langt vil vi gerne invitere jer til et par hyggelige timer, hvor vi laver lidt hygge løb og slutter af med at nyde en lækker grillmenu og hvor vi bliver hængende lige så længe humøret er højt og selskabet interessant.

Kom derfor til Greve Trim’s Sommerløb fredag den 10. juni 2011.

Aftenens program ser ud som følger:

  • Kl. 18:00 mødes omklædt på centerbanen
  • Kl. 18:15 løbet bliver skudt i gang – man løber sammen med sit sædvanlige hold på en kreativ rute, der måske byder på lidt forhindringer undervejs - alle kan være med
  • Kl. 19:15 omklædning – det er muligt at tage bad i Idrætscentret
  • KL.19:45 mødes i Greve Strands Sportscafé


Der serveres en lækker grillmenu med kyllingefilét, marineret koteletter og pølser og her til salater, pasta, kartoffelsalat og brød.
Drikkevarer tilkøbes i baren – 128 kr. for en fl. vin, 30 kr. for et glas, 20 kr. for lille fadøl, 30 kr. for stor fadøl og 20 kr. for ½ l sodavand.
Det koster 150 kr. at deltage i dette arrangement – grillarrangementet – tilmelding online nedenfor

Det er dog også muligt at tilmelde sig arrangementet ved betaling til Stine - hold 3 eller Jeanne - hold 4.

Tilmelding senest den 2. juni 2011.

Vi håber, at I har lyst til at deltage i denne sjov og anderledes træningsaften – kan du ikke løbe fordi du er skadet eller af andre årsager, så er du også meget velkommen til at deltage i spisningen.
Det er meningen at man løber sammen med sine sædvanlige løbekollegaer , samt også spiser og hygger sig i sin løbegruppe aftenen igennem.
Tjek op med dine løbekollegaer omkring tilmelding.

Hilsen
Jeanne og Stine


Problem med at logge ind, så tjek at det er den rigtige mailadresse, brug kun den du er oprettet med


Retur til indhold | Retur til hovedmenu